Gå til indhold
Årsrapport 2017

Pressemeddelelse -

Årsrapport 2017

SAMMENDRAG

  • Årets resultat før værdireguleringer og skat blev 511 mio. kr. mod 550 mio. kr. i 2016.
  • Årets totalindkomst blev 489 mio. kr. mod 497 mio. kr. i 2016.
  • Udlån steg med 3 pct. til 174 mia. kr.
  • Nettorenteindtægter faldt til 634 mio. kr. fra 656 mio. kr. i 2016.
  • Egentlig kernekapital (CET1), svarende til egenkapitalen, steg til 7.333 mio. kr. fra 6.844 mio. kr. i 2016.
  • Egenkapitalgraden steg til 3,3 pct. fra 3,1 pct. i 2016.
  • Intet tab på udlån for 119. år i træk.

I forbindelse med offentliggørelsen af Årsrapport 2017 udtaler administrerende direktør Jens Lundager: ”KommuneKredit kom ud af 2017 med et tilfredsstillende resultat. Foreningen skal ikke give overskud udover, hvad der kan dække omkostningerne og sikre en passende egenkapitalgrad. Vores rentabilitet udmønter sig dermed i lave udlånsrenter til vores kunder.”

”I maj 2017 solgte vi for første gang grønne obligationer for 500 mio. EUR.”, fortsætter Jens Lundager. ”Med den nye type grøn finansiering bidrager vi til at sætte fokus på de forbedringer af miljø- og klimaforhold, der opnås gennem investeringer i lokalsamfundene. Den første grønne obligationsudstedelse dækkede 128 grønne projekter, bl.a. vandrensning i Svendborg og fjernvarme på Bornholm.”

FORVENTNINGER TIL 2018
På baggrund af styrket likviditet i kommunerne forventes et uændret netto nyudlån på ca. 5 mia. kr. i 2018 og et brutto fundingbehov i omegnen af 80 mia. kr.

Med KommuneKredits stærke markedsposition og relativt konstante udlånsmarginaler forventes nettorenteindtægter i størrelsesordenen 500 mio. kr.

Den fortsatte udrulning af IT-strategien og ombygning af KommuneKredits domicil forventes at medføre øgede administrationsomkostninger i 2018.

Der forventes på den baggrund et resultat før værdireguleringer og skat omkring 370 mio. kr., hvilket forventes at fastholde egenkapitalgraden lige over 3 pct.

Kategorier


KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti.

KommuneKredit er kommunernes og regionernes eget finansieringsselskab og er alene til for vores kunders skyld.

Kontakt

Jens Lundager

Jens Lundager

Pressekontakt Administrerende direktør 33697622