Gå til indhold
Konkurrenceanalyse af affaldsenergi i Danmark

Pressemeddelelse -

Konkurrenceanalyse af affaldsenergi i Danmark

I forlængelse af den daværende regerings forsyningsstrategi er der i foråret 2019 rejst spørgsmål om, hvorvidt affaldsenergianlæg i Danmark agerer på et konkurrencepræget marked, hvor KommuneKredit som følge af statsstøttereglerne ikke kan yde lån. For at skabe sikkerhed om, at det ikke er tilfældet, har KommuneKredit fået udarbejdet en tilbundsgående økonomisk og juridisk konkurrenceanalyse: ”Affaldsenergi, rapport om affaldsforbrænding i Danmark”.

Konklusionen på analysen er, at danske dedikerede affaldsenergianlæg kun i begrænset omfang konkurrerer med infrastrukturer af samme type eller infrastrukturer af anden type. Analysen viser dermed, at affaldsenergianlæggene ikke opererer i direkte konkurrence. Konklusionen understøtter KommuneKredits statsstøttevurdering i relation til långivning på dette område. Der er således ikke tale om statsstøtte efter EU-reglerne.

KommuneKredit vil på den baggrund fortsætte med at yde lån til affaldsenergianlæg, så længe det enkelte lån i øvrigt er inden for de reguleringsmæssige rammer.

Kategorier


KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti.

KommuneKredit er kommunernes og regionernes eget finansieringsselskab og er alene til for vores kunders skyld.

Kontakt

Jens Lundager

Jens Lundager

Pressekontakt Administrerende direktør 33697622